Alex Vargas

Jeg har glædet mig som et lille småtosset barn til at kunne sige højt: Alex Vargas kommer til 18b d. 1. sep 2022. Han har en inderlig i hans sange som få og kombineret med hans sindssyge stemme så kan man kun høre efter. Jeg har gigantisk høje forventninger til koncerten fordi at jeg ved at kombinationen af fantastiske Alex Vargas og vores eminente nærværende publikum kan kun nå nye højder. Det kan kun blive magisk…JEG KAN GODT DEN DAG!!!! Alex Vargas har de seneste år taget landet med storm. Med en sjælfuld vokal, flotte melodier og teknisk dygtighed leverer han et internationalt format, som er helt essentielt for den danske musikscene. Som blot 16-årig flyttede Alex Vargas til London for at arbejde dedikeret med musikken. Med knofedt og kreativitet har han på ganske kort tid markeret sig som en af Danmarks ypperste artister. Det rullede for alvor hurtigt for den unge Alex Vargas, da han udkom med stærke singler som ‘Giving Up The Ghost’, ‘Till Forever Runs Out’, ‘Solid Ground’, ‘Higher Love’ og monsterhittet ‘Shackled Up’. Sidenhen har han spillet udsolgte koncerter landet over, åbnet Blue Stage på NorthSide, dækket skovbunden på Smukfest med festivalgængere, turneret verden rundt og fået massiv airplay. Med andre ord er Alex Vargas på ganske kort tid gået fra at spille for omtrent 100 mennesker på Idealbar til at fylde Royal Arena med 6000 koncertgængere og sin himmelstræbende vokal. Med sit tårnhøje ambitionsniveau er Alex Vargas en helt unik publikumsfavorit, som altid udfolder magiske liveshows med en både edgy og emotionel vibe.

TORSDAG d. 1/9 2022 - kl. 20.00 - dørene åbnes kl 19.00 til unummerede pladser

INFORMATION

Koncerten er 1/9 2022 kl 20.00.

UDSOLGT

 

 

 

Det siger vores besøgende om 18b på Facebook

caret-down caret-up caret-left caret-right
Ulla Anneberg

"Super dejligt sted masser af nærvær. Kommer gladeligt igen"

Karen Bach Nielsen

"Det var bare hyggeligt og festligt. En helt igennem fantastisk aften jeg havde igår i Harboøre hos 18b Nørregade"

Birgitta Schou

"Meget dejligt sted. Skøn stemning og hyggelig atmosfære."

Susanne Pallestoft

"Et fantastisk sted med skøn atmosfære på alle punkter. Alt er gennemført i en helt speciel ånd og med en imødekommenhed fra alle der skal opleves."