Tilbage til Alle begivenheder

To mikrofoner og en stak vinyler m. Flemming Møldrup og Carsten Holm

 
 
 

Indimellem så møder du så gode mennesker at du instiktivt mærker og tænker: ”Fra NU af er vi venner!!!” – basta! Og sådan må det være..

Flemming Møldrup og Carsten Holm er ikke alene gode mennesker men også musiknørder der oser af kærlighed til kombien af fortælling og toner og en aften i deres selskab kan anbefales til alle – ærligt; man burde få det på recept! Og når gode venner af huset spørger om de skal tage vinyler under armen, hygge i hjertet og komme til 18b i efteråret 2024 så er svaret jo indlysende. JAAAAAA!

Showet er d. 5. oktober kl 20.00 på unummerede pladser – dørene åbnes kl 19.00. Billetsalget starter onsdag d. 7. feb kl 10.00 via linket:

https://www.ticketmaster.dk/event/544767?language=da-dk

Vi spiser dejlig mad inden i kiosken og har et begrænset antal madbilletter til salg - find madbilletten/koncertbilletten via linket

Hvis du gerne vil bruge et gavekort så skal du sende en sms til 61405642 så fikser vi det.

Vil du overnatte i containerhusene så kontakt os på kontakt@18-b.dk når billetterne er i hus.

To Mikrofoner og en stak vinyler
Et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup
 

Kan du huske dét øjeblik musikken ramte dig?

Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren?

Den sang, der fik dig over på den anden side af en ulykkelig forelskelse.

Den plade du fik af din bedste ven, og som sendte dig i en helt ny musikalsk retning?

Igennem personlige fortællinger, fortæller Carsten Holm og Flemming Møldrup om deres mange møder med musikken – og om de mange forskellige musiktyper vi hver evig eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musikken til at sætte ord på følelser, de der bare bruger den som baggrundsstøj og de, der nørder igennem og køber de særeste genoptryk af plader.

Med vinylen imellem sig, sætter de deres egne plader på – og hører også publikum om deres forhold til musikkens verden.

Et hyggeligt selskab med nærværende og sjove fortællinger – og spiller ny og ældre musik – dansk og udenlandsk.

Carsten Holm er radioværten, der har lever og ånder for musik. Har lavet radio på DR og som vært på P4 og P6 BEAT er med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.

Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik, og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er.

 
Forrige
Forrige
19. september

Sebastian

Næste
Næste
12. oktober

Baby did a bad thing i 18b - Makkerkomsammen