Tilbage til Alle begivenheder

Sebastian

 
 
 

”Livet er de muligheders vej - Sol og måne, stjerner viser dig. Du skal møde alting selv engang
Hvis jeg kan, gir jeg dig mod - gir jeg dig det lille hjertes sang”

Sebastian er en af vores absolut største sangskrivere og har lagt stemme og ord til både vores barndom, ungdom og forsøg på at blive voksen. At han igen står på 18b’s program er en meget stort for os og vi er stolte over at kunne præsentere ham som en del af efterårsprogrammet.

Koncerten er d. 19. september kl 20.00 på unummerede pladser – dørene åbnes kl 19.00. Billetsalget starter fredag d. 23. feb kl 10.00 via linket:

https://www.ticketmaster.dk/event/545487

Vi spiser dejlig mad inden i kiosken og har et begrænset antal madbilletter til salg - find madbilletten/koncertbilletten via linket

Hvis du gerne vil bruge et gavekort så skal du sende en sms til 61405642 så fikser vi det.

Vil du overnatte i containerhusene så kontakt os på kontakt@18-b.dk når billetterne er i hus.

SEBASTIAN Solo – Trubadurens Aftentur

Efter en utrolig succesfuld SEBASTIAN BAND-turne i efteråret 2023 er Sebastian klar igen – Denne gang alene på scenen som solisten - trubaduren med guitar og sange som så ofte før rundt i det ganske land. Sebastian har i over 50 år beriget os med et hav af sange - De sjove - alvorlige - poetiske – de nyere og gamle hits - det eminente guitarspil og ikke mindst nærværet med publikum gør Sebastians “Trubadurens aftentur” til en ganske særlig oplevelse

Når Sebastian, alene på scenen møder sit publikum til Trubadurens Aftentur, får poesien for alvor vinger. Sebastianledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Sebastian er en kunstner, der har noget på hjerte til både unge og ældre. Fra dem der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70erne og ind i 80erne. Over den lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja Fra Pjort, Skatteøen, Cyrano og Pippi, men også numre som Rose, Måske ku’ Vi, Vårvise, Romeo, Her er en sang og nyere sange såsom Hjerterdanser og Pludselig. Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede.

 
Forrige
Forrige
22. august

August Høyen i 18b

Næste
Næste
5. oktober

To mikrofoner og en stak vinyler m. Flemming Møldrup og Carsten Holm