Tilbage til Alle begivenheder

Claus Hempler i 18b UDSOLGT

 
 
 

”Kufferten fuld af mursten” er for mig et af de smukkeste album som har ramt DK og jeg ved at jeg aldrig bliver færdig med at høre sange for denne nydelige fynbo. Hans ord tager mig på tur og beskriver livet så fint at mit visuelle hoved sidder lykkelig og rundtosset tilbage. Vi glæder os ekstrem meget til at byde Claus Hempler velkommen i 18b igen.

Koncerten er d. 18. maj kl 20.00 på unummerede pladser – dørene åbnes kl 19.00.

Hvis du gerne vil bruge et gavekort så skal du sende en sms til 61405642 så fikser vi det.

Claus Hempler // forår 2024 // SOLO

Siden udgivelsen af ”Kuffert Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stilskabende sangere og en musikernes musiker. Dog var det som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og det gav et helt nyt liv til musikken. Sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” streames og spilles stadigt flittigt på radioen. På den kommende turné vil Claus Hempler også spille flere nye sange. Sange, der måske ender på hans næste album. Claus Hempler modtog januar 2020 to priser ved Steppeulven (Årets Album og Årets Tekstforfatter), derudover vandt han i 2020 også to Carl-priser (Årets Komponist og Årets Tekstforfatter) og er desuden modtager af både Dan Túrell-medaljen og F.P. Jacs Mindelegat.

****** Politiken

****** Fyens Stiftidende

*****  Berlingske

*****  Gaffa

 
Forrige
Forrige
3. maj

Mads Mouritz i 18b

Næste
Næste
12. juni

“Strik og Drik” m. Lærke Bagger og Christine Feldthaus i 18b UDSOLGT