Heksebørnenes mor.

For et par år siden så jeg et program på DR som har sat fast i mig siden, både som et smertes barn og som en kæmpe inspiration. Programmet handlede om Anja Ringgren Lovén og hendes kamp for at redde børn hun endnu ikke kender men som hun allerede holder af. I Nigeria bliver børn beskyldt for at være hekse, hvis ulykke rammer familien så kan et barn få æren for det fordi at fællesskabet omkring dem tror at de er hekse. Børnene går igennem et smertehelvede og nogen dør i processen – og nogen redder Anja og hendes team.
Tanken om det kan ligge utrolig langt væk fra mit DK i 2020 men jeg glemmer i min osteklokke af fastelavnstøj, madpakker og fredagshygge at der stadig er steder i verden som ikke er landet i 2020 endnu. Men som er fanget i fortidens uvidenhed og derfor straffer uskyldige børn. Siden jeg hørte om DIN Nødhjælp har jeg tænkt at hvis jeg fik en chance så vil jeg gøre noget!! Og nu har jeg en scene, en Anja som har sagt ja og forhåbentlig en kæmpe flok som vil høre et foredrag med Verdens mest inspirende menneske (og ja, hun har titlen:) og derved donere penge til en sag som fortjener det og har brug for det. Torsdag d. 3. september kl 20.00 står Anja Ringgren Lovén på 18b’s scene – billetten koster minimum 150 kr (det vil sige at du må gi’ en halv milliard for billetten hvis du har lyst). Billetsalget starter mandag d. 3. september kl 19.00 på 61405642. Lad os nu samle en kæmpe bunke penge til det gode formål. I er med på det.. ik?? ALLE billetindtægter går ubeskåret til DIN Nødhjælp

Andre har også læst ...