18b’s containerhuse (Martha, Flamingo Emmaus, Radø og Merlan) er indrettet med stor overvejelse og få ting er tilfældigt. Vi har forsøgt at sætte udsigten i højsæde og lade resten være finurligt og roligt.

Martha og Flamingo er 4 mands-containerhuse fordelt på 2 etager dog i samme rum, 1. sal fungere som en stor hems. Badeværelse og fællesstue og køkken foregår i 18b’s bygningen som befinder sig 20 m fra Martha og Flamingo.

Emmaus , Radø og Merlan er 2mands-containere og de nyeste i banden.
De ligger i 18b’s krat (som er mere lækkert end det lyder) og er forenet af betonstier og 100 m lyskæder. Containerhusene i krattet er indrettet med dobbeltseng og en spiseplads og fælleskøkkenet og badeværelserne finder du i en 40 fodscontainer 20 m væk. 

Containerhusene i 18b er et godt eksempel på at man gerne må larme lidt..

Ps. Containerhusene er opkaldt efter forskellige kuttere der har igennem tiden været en del af familien, enten med base i Thyborøn eller i Hvide Sande.