Kommende arrangementer
Aktuelt
Sange fra Vest er et projekt som hylder historierne, legenderne og kysten de er opvokset på. Historierne løber i vores åre herude og bliver ikke alene en form for underholdning men også en måde at dele kærlighed på, at mindes gode folk på og anerkende de skuldre vi alle står på. Vi er nogen er er så heldige at være opvokset med historierne - lad os dele dem med verden!! Alt det fine bliver samlet i 2 udsolgte koncerter i 18b m. kunstnere som Poul Krebs, Signe Svendsen, Karl Kristian, KOM VI LØBER, Solvej, Dorthe Nors mfl.
Sommeren i 18b lyser allerede klart og jeg er pavestolt af vores program.
Vi starter svensk ud med legendariske Lisa Nilsson d. 10. Juli - altså ægte Lisa Nilsson!!! Er stadig lidt paf over det - har slidt plader ned med hende. Fortsætter sejt med elskede Marie Key d. 11.juli - har jeg fortalt jer om hvor højt jeg elsker sangen “Regn”, har et nyt crush på “Ik’ alene i verden” og glæder mig allerede til at vi alle synger med på “Landet”. Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl kommer tilbage d. 18. Juli - jeg bliver stadig varm om hjertet over mindet fra sidste år; da Pernille sang “Du kom med alt hvad der var dig” akkompagneret med fuglesang fra marken!! Glemmer det aldrig. Og så slutter vi på toppen med DK’s bedste Annika Aakjær d. 2. Aug. Vi har haft besøg af Annika og Tove flere gange og denne gang fylder de scenen med deres ekstrem dejlige band. Annika er verdensmester i livemusik og sommeren kunne ikke toppe bedre.
18b går ud til sommer - vi håber du går med.

Om 18b
Forestil dig et lavt skævt vestjysk træ der forbliver tæt på jorden pga vind og vejr. Denne stamme er 18b og ud fra stammen vokser forskellige grene med forskellige tykkelser og skævhed. 18b er et spillested, containerhuse, en interiørbutik, bryllupper, konferencer, en ferielejlighed, keramik og workshops.
